Naturpleje


Naturplejegruppen består af interesserede i naturpleje og naturbeskyttelse.


Vores grundsynspunkt er at se naturbeskyttelse og evt. naturpleje ud fra en økologisk synsvinkel suppleret med målet om bæredygtige løsninger.

I forhold til naturpleje arbejder vi med spørgsmålene:


Hvordan skal naturen se ud?

Det første spørgsmål er til evig diskussion. I renæssancen havde man ét natursyn, i dag har man andet.
I dag har staten ét natursyn, du har måske et andet. Nogle mener, overdrev skal have lov til at udvikle sig uden indgreb.
Andre mener, overdrev skal slås eller afgræsses, så vi kan se konturerne i landskabet.
Nogle mener, at en sjælden og typisk overdrevsplante skal beskyttes og plejes, så den får mulighed for at trives og formere sig, også selv om det kræver mange ressourcer og sker på bekostning af mere økonomiske udnyttelsesmuligheder eller rent æstetiske hensyn.

Motiv af blodkløver. Foto: Christian Bach Andersen

I dag er naturområdernes vilkår i vid udstrækning underlagt lovgivning, der søger at tilgodese en eller flere af ovenstående synsvinkler.


Hvordan når vi det mål?

Spørgsmålet om hvordan vi kan udføre en pleje, så vi kan nå et ønsket mål, er mere konkret at gå til. Fælder man træer og buske, så kan man se konturerne i landskabet.
Pløjer man overdrevene og sår græs, forsvinder der sjældne planter.

Det, vi i naturplejegruppen er ved at have konsensus om, er, at lovgivningen vedrørende naturpleje skal forbedres og overholdes, og at vi med vores indsigt og lokalkendskab skal hjælpe hermed.

Vi vil gerne være med til at relevante områder afgræsses på en fornuftig måde.

Hvor det er muligt inden for hensynet til bæredygtig udvikling, økologisk kvalitet og naturværdier, vil vi arbejde for, at der i Kalundborg Kommune bliver flere og større områder, der kommer til at henligge med ekstensiv græsning.
I denne henseende vil vi arbejde for at få politikere og embedsmænd til at beslutte økonomiske retningslinier for de områder, der skal afgræsses, så det bliver muligt for borgere i kommunen at danne græsningslaug.
Kommunen kan f.eks. stille jorden til rådighed gratis, sørge for elhegning og betale omkostninger til vanding af dyrene i foldene.

Naturplejegruppen vil gerne arbejde for, at naturen langs vore veje kan få lov til at udvikle sig, så vi i stedet for golde græsplæneklippede striber kan få blomstrende vejkanter, der rummer overlevelse og transportveje for en mangfoldighed af plante- og dyrearter.


Behov for naturpolitik

Naturplejegruppen vil arbejde for at der skabes en overordnet naturpolitik med en målsætning for at bevare, pleje og oprette grønne arealer. Vi anbefaler:


I det hele taget er det naturplejegruppens mål at øge naturkvaliteten.



Til top...


Forside > Arbejdsgrupper > Naturpleje